Elektrisk tromleværk fra klokkespillet i Sct. Cathrine Kirke i Hjørring. Formodentlig leveret af Korfhage, Osnabrück, efter Første Verdenskrig.
Klokkespil fra Helligaandskirken i København.
Dyr
I de danske husdyrfolde er dyrebjælder ikke længere i brug; men i mange lande er det stadigvæk nødvendigt at kunne lytte sig til, hvor flokkene er henne. I museet ser man én af verdens største samlinger af dyrebjælder og –klokker.
Skibe Skibsklokken er ofte den sidste erindring om et lillesamfund, der meget pludseligt blev opløst. Den engelske brig ”Spring” forliste 1796 ud for Husby Klit. Om skibsklokken til højre véd man kun, at den tilhørte et skib, der var bygget i Triest i første halvdel af 18-hundredetallet, og som forliste på den jyske vestkyst.
Pryd Karakteristiske prydgenstande er de såkaldte krinolineklokker.
Trafik På tågede vinteraftener var kanekorene nødvendige, når lydløse slædemeder havde afløst hjulenes rumlen, og når hovslagene dæmpedes af sne.
Ure
Tårnur med slagværk fra Nibe Kirke. Tårnuret var ofte byens eneste nogenlunde pålidelige tidsindikator.
Standur bygget omkring 1740 af Peter Green, født og uddannet i Liverpool, urmagermester i Aabenraa.
I en alder af 85 år skænkede en dansk filatelist Helga Gammeltoft-Hansen en meget omfattende frimærkemotivsamling til museet. Den omfatter stort set samtlige verdens frimærker med klokkemotiver.
Rædselskabinettet
Rædselskabinettet med eksempler på, hvor store katastrofer manglende tilsyn med klokker kan afstedkomme.
Beslag fra klokken over Tøjhusets port i København. Her er et rystende eksempel på misrøgt af klokker, der kunne have forårsaget katastrofer.
