Her på siden samler vi alle slags klokkehistorier: minder, vittigheder, drømme m.m. Bare de har med klokker at gøre.
Så har du en klokkehistorie, så send den til lpmelchiorsen@gmail.com med en bemærkning om, at den må komme på klokkemuseets hjemmeside.
I Lystrup ved Århus byggede man en helt ny kirke med et frit stående klokketårn. Det blev besluttet at lade konfirmanderne ringe solen op hver morgen. De havde en nøgle og gik på skift i tårnet på vej til skole. Der er to klokker, og de skulle ringe med den mindste. En morgen er to piger gået i tårnet, og uheldigvis sætter de gang i den store klokke. Da de opdager fejlen, vil de standse den igen, så de holder begge fast i rebet og bliver derved trukket flere meter op i tårnet, da klokken svinger ud. Derefter blev der installeret automatisk ringning.
Min farfar var malermester i Gedser. En sommermorgen skulle han hvidte køkkenet hos klokker Helmer Petersen. Mine bedsteforældre boede lige over for kirken, og min farfar og Helmer Petersen hilste på hinanden hver morgen - den ene på vej i tårnet og den anden på cyklen med en 8 meter skydestige og to spande maling på styret. Men denne morgen var der ingen Helmer. Ulykken var dog ikke så stor, for min farfar skulle jo netop op for enden af Skolegade og hvidte hos Helmer - han hopper på cyklen og få minutter senere banker han hårdt på køkkenvinduet, og Helmer kommer ud i sine "Jens Lynere". Han havde sovet over sig og snuppede sin egen cykel og styrtede afsted ned til Kirken og fik ringet. Den morgen stod alle op klokken lidt over 5. Det var ikke Helmer, der var for sent på den. Det var min farfar, der var stået op en time for tidligt.
I Agerskov i Sønderjylland hænger i koret to mindre klokker. Den ene skinner som ny, og den anden er gammel og sort. Oprindelig hang der to gamle klokker jævngamle med korets udvidelse i ca. 1300. Det var messeklokker - den ene hang indenfor og den anden udenfor, men på samme bom, så man kunne bekendtgøre Kristi virkelige tilstedeværelse ved indstiftelsen af nadveren. I julen 1998 blev den ene stjålet og er tabt for evigt. Forsikringen ville ikke give meget for en middelalderklokke, men menighedsrådet fandt ud af, at ved at kræve en erstatning for den tabte klokke, så fik man mere ud af forsikringen. Man prøvede dog ikke engang at genskabe den oprindelige profil, men købte blot en "helt almindelig" ny klokke ved en klokkestøber i Holland.
Når vægterne i Danmark går rundt i de danske købstæder og fortæller om de gamle gader og huse, så synger de hver time efter råbet "Hov vægter, klokken er slagen..." et af vægterversene fra Thomas Kingos vægtervise - f.eks. kl. 22:
"Om du vil tiden vide
husbonde, pige og dreng,
da er det på de tide,
man føjer sig i seng.
Befal dig Herren fri.
Vær klog og snild,
vogt lys og ild,
vor klok' er slagen ti."
Fordi deres horn ikke virker!
Når vi besøgte min svigermor i hendes sommerhus, begyndte vi hver morgen med en dukkert i Kattegat. Bagefter sad vi på terrassen og fik morgenmad. Så lød en klokke. Det var lyden af klokken, der meldte mælkemandens ankomst. Messingklokken kunne høres på lang afstand. Så gik vi ud til vejen og fik frisk mælk direkte fra den hestetrukne mælkevogn, og min svigermor insisterede altid på at medbringe en lille kande til frisk fløde, så der var noget lækkert til jordbærrene. Det blev et fast formiddagsritual at sidde og vente på lyden af mælkemandens klokke.
Kristian Dreinø, København.
Vi var lige flyttet fra Rønde til Toftlund. I Rønde boede vi langt fra kirken, og den eneste klokke, man kunne få at høre, var Hjem-isbilens. I Toftlund kom vi til at bo tæt ved kirken. Første gang vi hørte kirkeklokken, løb børnene ud på gaden med råbet: ”Nu kommer Hjem-is!”
Lars-Peter Melchiorsen, Haderslev