Så er vi klar til en ny sæson

Kimer i klokker...

Dansk Klokkemuseum åbner dørene til en ny sæson onsdag den 1. maj kl. 13 i Over Lerte kirke. De engagerede frivillige glæder sig til at tage imod gæsterne for at fortælle om museets historie og nogle af de ca. 800 klokker - de store kirkeklokker i stueetagen og de mange klokker fra flere steder i verden og med de mest forskelligartede formål, som befinder sig på overetagen. Og ellers er der mulighed for at gå rundt og læse informationerne på dansk, engelsk eller tysk.
Besøget på Klokkemuseet kan kombineres med et besøg hos naboen Sønderjysk Skolemuseum. Begge museer har åbent onsdag-søndag kl. 13-17. Billetprisen for besøg på et af museerne er 50 kr. En fællesbillet koster 80 kr.

Bliver sommeren kold og våd, så kom forbi og få et par indholdsrige timer i tørvejr. Bliver den varm så kan besøget kombineres med at nyde kaffekurven i museernes nærmeste omgivelser.

Der er ikke nogen indlæg at vise.